Betingelser

Adgangsbetingelser for kurser i ALEU-regi

For at deltage i AL Efteruddannelses egne kurser skal du være ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten vedrørende løn og arbejdsvilkår mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F (Industri- og VVS-overenskomsten) eller overenskomst for EL-området, indgået mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Metal.

Industri- og vvs-overenskomsten
Du kan deltage i kurser og temadage under AL Efteruddannelse, hvis du er omfattet af ovenstående overenskomst og:

er medlem af Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F, Dansk El-forbund eller TL eller HK eller
er virksomhedsindehaver (TEKNIQ Arbejdsgiverne) eller
er medarbejdende ægtefælle (TEKNIQ Arbejdsgiverne) eller
har lederfunktioner i virksomheden (TEKNIQ Arbejdsgiverne).

Overenskomst for EL-området
Er du ansat i en virksomhed der er omfattet af overenskomst for EL-området indgået mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Metal kan du deltage i kurser og temadage under AL Efteruddannelse og:

er medlem af Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F eller TL eller HK eller
er virksomhedsindehaver (TEKNIQ Arbejdsgiverne) eller
er medarbejdende ægtefælle (TEKNIQ Arbejdsgiverne) eller
har lederfunktioner i virksomheden (TEKNIQ Arbejdsgiverne).

Deltagerbetaling
Deltagelse er gratis.

Kursusbevis
Der udstedes kursusbevis ved gennemførelse af hele kurset/dagen.

Transport
Der udbetales kørselsgodtgørelse for én gang tur/retur-transport. Det betinges dog, at kurset er gennemført i fuldt omfang. Det er den faglige organisation der bestemmer taksten.

Kost og logi
Der bliver på samtlige kurser sørget for forplejning til deltagerne. Ved kurser af mere end 1 dags varighed tilbydes normalt også overnatning og det vil som hovedregel være muligt fra dagen før kursusstart. Der tilbydes ikke overnatning på temadage (kurser af 1 dags varighed).

Kursusgodtgørelse
Der udbetales kursusgodtgørelse efter kursusdeltagelsen. Medlemmer af Dansk Metal, Blik- og rørarbejderforbundet, 3F eller TIL skal for udbetaling indsende/aflevere kursusbevis hos det respektive forbund. Kursusdeltagere, der er tilmeldt som indehaver, medarbejdende ægtefælle eller deltagere der har ledelsesmæssige funktioner i virksomheden skal sende den udfyldte afregningsblanket til TEKNIQ Arbejdsgiverne. Deltagere fra HK vil efter kursusafholdelse, modtage vederlag og transport. Afregningsblanketten udleveres på selve kurset eller eftersendes.

Udeblivelse
AL efteruddannelse forbeholder sig ret til at opkræve et beløb til dækning af omkostninger ved en deltagers udeblivelse.

Kost og logi
Der bliver på samtlige kurser sørget for forplejning, undervisningsmaterialer samt udstedt kursusbevis.

For 2-dages kurser sørger AL Efteruddannelse for overnatning.

Samarbejde om læring, fornyelse og udvikling.
Tag din kollega med på kursus.